Nyheder

Sådan gør du bilen forårsklar

Af Chris Kølbek Tryk 3. juni 2020

Foråret er kommet

Foråret har for alvor taget fat, og har de seneste dage givet os op til 18-20 graders varme.
Påskeferien er begyndt, men i år vil den for de fleste danskere blive meget utraditionel. Udover at påskefrokosterne er aflyst, er steder vi plejer at kunne opholde os når det er godt vejr- lukket på grund af Corona-virusen. Så hvad skal du give dig til i påskeferien? Jeg forslår, at du tager børnene i hånden og giver bilen en overhaling, så du har en forårsklar bil.

En god investering

Vinteren kan være hård kost for din bil. Det kan derfor godt betale sig, at bruge lidt tid på at vaske vinteren væk og gøre bilen forårsklar. En ren og velholdt bil holder sig flottere længere, undgår at få rust og har en større gensalgsværdi.

Vask vinteren væk

Vintersæsonen er lig med masser af salt på vejene, og dette sætter sit præg på din bil. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på at vaske din bil grundigt ren når foråret træder til, så alt salt bliver vasket væk.

Når din bil skal have den store tur, opnår du det bedste resultat ved at håndvaske bilen med børste, spand og slange. Her er det nemlig lettere at komme ind de kristiske steder hvor vaskehallens maskiner ikke kommer.

Tjek for lakskader

Efter vask af din bil, bør du tjekke den for eventuelle stenslag, lakskader og rust. Der er mulighed for at disse vil udvikle sig, og bør derfor tages i opløbet. Nogle småting vil du muligvis selv kunne reparere, men ved større skader vil vi råde dig til at få en ekspert indover.

Tjek bilens væsker

Forårsrengøringen af din bil er en god anledning til at tjekke bilens væsker efter, men faktisk bør du jævnligt tjekke op på disse. Det gælder blandt andet væsker som kølervæske, sprinklervæske og olie.

Skift til sommerdæk

Det anbefales, at man kører på sommerdæk, når temperaturen er over syv grader. Når du skifter dæk er det vigtigt at være opmærksom på at, mønsterdybden på sommerdæk skal være mindst 1,6 mm. CARMARK anbefaler dog at de er mindst 3 mm, da bremseevnerne forringes herunder.

Derudover skal du sikre dig, at:

  • hjulboltene hverken bliver spændt for meget eller for lidt
  • lufttrykket er korrekt
  • dæk og fælge bliver inspiceret, så eventuel slid, fejl og mangler ikke bliver overset.

Skal du have din bil på værksted?

Bor du inden for en radius af 30 km fra Vejle Centrum, så tilbyder vi lige nu at hente og bringe din bil,
hvis du ønsker at få din bil på værksted mens den alligevel bare står hjemme under lock down.

Vi tager naturligvis vores forholdsregler, og sikrer at bilens håndtag, sæder, rat mm. bliver
desinficeret som anbefalet af myndighederne!

Kontakt os her.