Leasing

Audi leasing

Af Chris Tryk 3. juni 2020

Mange drømmer om en Audi, og med leasing er drømmen inden for rækkevidde. Hvis du drømmer om at have din helt egen Audi stående i garagen, så hjælper vi dig gerne med at gøre din drøm til virkelighed. Vi hos CHT Biler er specialister i Audi leasing.

Se alle vores audier her

AUDI – TYSK LUKSUSMÆRKE

Audi er et af de største tyske bilmærker, kendt for sin høje kvalitet, driftssikkerhed og tidsløse design. Det er også et af de mest populære bilmærker at lease, både indenfor privatleasing og erhvervsleasing. Audi leasing er især populært da der er mange penge at spare ved at undgå at betale fuld registreringsafgift.

AUDI PRIVAT- OG ERHVERVSLEASING

Når du bruger din bil til både familie- og arbejdsliv, kræves der en del fleksibilitet af din bil. I dit arbejdsliv har du måske behov for et præsentabelt ydre, mens du i dit familieliv har behov for en praktisk familiebil, med plads til tre børn og deres udstyr til forskellige sportsgrene. Denne fleksibilitet får du nærmest uanset hvilken Audi du leaser.

AUDI A-SERIE

Audi’s A-serie består hovedsagligt af sedan og hatchback, men findes også som cabriolet. Modellerne starter med A, efterfulgt af et tal mellem 1 og 8, hvor Audi A1 er den mindste og Audi A8 er den største model.

A-serien er et godt valg, hvis man ønsker en god solid familiebil eller en præsentabel firmabil. Tidligere var det Audis A4, der var den fortrukne på leasingmarkedet, men nu er det A6’eren, der oftest bliver leaset ud.

AUDI Q-SERIE

Q-serien består af SUV modeller, der alle starter med Q efterfulgt af et tal: Q2, Q3, Q5, Q7 og Q8. Ligesom i A-serien gælder det her, at Q2 er den mindste model og Q8 er den største model.

I Audi’s Q-serie er Q5’eren den mest populære model. Audi Q5 er nemlig suveræn til at ligge på motorvejen, køre i forskelligt terræn og en rummelig familiebil til fritids- og ferieeventyr.

Du kan læse mere om SUV’er her.

AUDI S ELLER R

I din søgen på Audi’er falder du måske over en model der starter med S eller R. Dét er sportsudgaverne af de øvrige modeller. Disse findes fra almindelige sportsudgaver til RS-modellerne, som er kendt som de ypperste performance modeller fra Audi.